top of page
Kristine Leerbeck

Sådan laver du din investeringsstrategi (inkl. gratis skabelon)

Opdateret: 28. aug. 2023



Da jeg meldte mig ind i et business angel netværk i maj 2022, tænkte jeg, at NU skulle jeg være business angel! 💪

Jeg havde en god og relevant baggrund fra den finansielle sektor, herunder venture capital og Danmarks Grønne Investeringsfond/Vækstfonden, og tænkte at business angel investing havde jeg totalt styr på – ellers ville jeg få det meget hurtigt.

Mit fokus skulle være ESG; bæredygtighed og gerne diversitet i founder teamet, og jeg ville gerne starte ud med to investeringer på ca. DKK 50,000-150,000 hver. Da jeg var ved at starte egen virksomhed ”Tillid Ventures” på det tidspunkt, der skulle rådgive startup selskaber og venture fonde, var jeg åben over for ”sweat equity” (dvs. investering via arbejdstid i stedet for penge/kapital). Jeg ville også gerne være en aktiv investor og gerne have bestyrelsesposter. Jeg meldte ud på LinkedIn, at jeg var investor med mål om at lave min første investering et par måneder senere, og tænkte SÅ sker der noget!

Det gjorde der også! 😆 Jeg modtog en masse meget blandede henvendelser – særligt fra udlandet – som slet ikke var relevante for mig. Og egentlig var jeg faktisk heller ikke klar. Jeg havde nemlig travlt med at stifte min virksomhed, og så lå det der initiativ om kvindelige business angels og ulmede…. Det blev ved med at fylde mere og mere i min arbejdsdag. Der var jo et KÆMPE potentiale for at gøre en forskel! 💪🦸 (the rest is history -> Angella Invest)

Af den årsag tænkte jeg også, at hvis jeg skulle være en rollemodel vedrørende uddannelse af kvindelige investorer, så måtte jeg være lidt mere nysgerrig på, hvordan man kom i gang som investor. Få lidt ro på processen om at investere. Tage mig god tid. Jeg havde også hørt fra rigtig mange investorer, at den største fejl de havde lavet som investor, var at investere alt for tidligt og med en alt for stor investering i deres første investering. De vidste ikke, hvad de lavede! 😲

Jeg tog derfor et kursus i ”Introduktion til angel investing” og her stødte jeg første gang på ordet ”Investeringsstrategi”. Igen – da jeg jo kommer ud af finans/venturemiljøet – tillagde jeg det ikke stor vægt. Det var jo et kendt begreb for mig! Men jeg blev ved med at støde på ordet, når jeg talte med mere erfarne business angels…. 🤔

Det var ikke før, at jeg blev inviteret til at deltage i en paneldebat om investeringsstrategi, at det for alvor gik op for mig, hvor vigtigt og behjælpeligt et redskab investeringsstrategien som angel investor er ✋

I paneldebatten deltog tre business angels; en ny (mig!), en mellem-erfaren og en meget-erfaren. Her blev jeg spurgt af Kenneth Helmer Larsen, stifter og medejer af Keystones, om jeg ikke havde lavet investeringsstrategier før i mit arbejde? Svaret var et rungede JA, og herefter blev det totalt absurd og stod soleklart for mig, at selvfølgelig skulle jeg da også lave en investeringsstrategi for mine angel investeringer! 🙄😅 Ligesom jeg altid har gjort i mit arbejde med risikovillig kapital.

Jeg besluttede mig for at sætte lidt ro på min iver med at investere og få defineret en investeringsstrategi på papir. Tage noget mere uddannelse. Begynde at bygge en ”pipeline” af spændende investeringsmuligheder, dvs. en liste over startups, som jeg følger. Og også begynde at finde sammen med business angels, som jeg godt kunne tænke mig at investere sammen med. Lesson #2: business angel investeringer handler nemlig om at investere sammen! 👀

På baggrund af på input fra flere erfarne business angels, med inspiration fra uddannelsesforløb og baseret på egne erfaringer udviklede jeg en skabelon for vores egen investeringsstrategi.



Det er en kæmpe hjælp at få sine tanker ned på papir. Man får hurtigt et overblik og det bliver lettere at navigere i en verden med mange forskellige iværksættere, investorer, muligheder, idéer, events etc. etc. Det er let at miste overblikket og derfor bare kaste sig ud i noget, som man egentlig ikke havde hjertet og hjernen med i! 🤯

Det er også en fordel at kende sin egen investeringsstrategi, når man skal indgå i samarbejde med andre investorer – eller skal ”sælge sig selv” til de rigtig gode investeringscases, hvor der kan være mange om buddet!

Vi vil gerne dele vores skabelon med jer. Den kan findes 👉 HER 👈

Værktøjet skal ses som et redskab til at komme i gang som investor. Gøre sig klart, hvem man er som investor, og hvad der betyder noget.

Du kan hente værktøjet både som en PDF eller et word dokument, så du selv kan ændre i teksten, så det passer lige netop til DIG!

Selvom angel investering i høj grad handler om at investere MED andre, I andre, så handler det i endnu højere grad om en investering i SIG SELV 🙋‍♀️

Håber skabelonen kan være til hjælp og inspiration.

Kristine

128 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page