Fortæl lidt om dig selv
Mit navn er Charlotte Nørgaard Langer, jeg er VC Manager og Venture Builder hos KRING, et Venture Studio og Impact Fund i København. Jeg har erfaring fra Management Consulting (BCG), Venture (Keystones) og diverse advokatkontorer, da jeg oprindeligt er jurist. At være Venture Builder betyder, at jeg er en ”in-house” iværksætter, som bygger digitale virksomheder inden for KRING’s fokusområder (SDG3, Sundhed og Forebyggelse og SDG7, Grøn Energi) 🧬🌱
I vores Venture Studio går vi systematisk til værks og sikrer, at forretningsmodeller og koncepter reelt sælger i markedet, inden vi bruger ressourcer på at bygge virksomheden. Vi kalder det ”iværksætteri på formel”.
Da jeg startede hos KRING, fik jeg igangsat vores fokus på Women’s Health, grundet den store forretningsmæssige mulighed i den ellers oversete sektor (… og min personlige passion for emnet 🚀)
Den forretningsmæssige mulighed vil jeg komme ind på senere, men den personlige passion opstod allerede for ca. 10 år siden, da jeg oplevede, at mine egne hormonelle problemer ikke blev ordentligt forstået eller taget alvorligt af det konventionelle sundhedssystem. Mange symptomer som kvinder oplever som følge af vores biologi og følsomme cykliske hormonelle system – PMS, blodsukker-ubalancer, akne (and the list goes on..) – oplevede jeg blev behandlet som separate problemer med medicin, p-piller eller smertestillende som quick fixes. I sidste ende blev jeg nødt til at uddanne mig selv for at kunne tage vare på min sundhed – og nu tror jeg på, at langt de fleste kvinder i dag fortjener bedre kendskab til deres egen sundhed og krop, end det nuværende system og information giver dem.
Jeg har et solidt kendskab til Women’s Health sektoren og venture landskabet, da vi, som nævnt, hos KRING er i fuld gang med at bygge innovative virksomheder inden for Women’s Health. Det er nogle af vores key insights, som jeg håber på, at videregive i dette indlæg.
Lad os få definitionen på plads: Hvad er Women’s Health? Og hvordan skelner man mellem Women’s Health, Female Health og FemTech?
I dag bliver begreberne Women’s Health, Female Health og FemTech af mange brugt synonymt, uden at der bliver tænkt for meget over, hvad forskellene på begreberne er – og det er forståeligt nok, da definitionerne ikke er 100% entydigt vedtaget eller forklaret noget sted. Hos KRING ser vi det på følgende måde:
Women’s Health er det bredeste af de tre begreber og dækker over kvinders generelle sundhedsmæssige tilstand. Dette omfatter alle relevante områder, herunder områder unikke ift. den kvindelige biologi som f.eks. menstruation, kvindelig fertilitet, graviditet og menopause (typisk kaldet Female Health), samt områder som også er relevante for mænd, men hvor kvinder har andre behov og udfordringer, som f.eks. autoimmunitet, kardiovaskulær sundhed, mental sundhed, ernæring mv. At kvinder har andre behov end mænd ved sidstnævnte områder kan både skyldes biologien, men også samfundsmæssige og kulturelle faktorer, som påvirker vores sundhedssystem. Som et eksempel, oplever flere kvinder end mænd, at en sundhedsautoritet ignorerer deres symptomer ✋ (kilde 1). Et andet eksempel er, at mange kvindelige sundhedsprodukter har en pink tax (kilde 2), dvs. er dyrere end de burde være. Ved at bruge termen Women’s Health sikrer man at dække både de biologiske behov og udfordringer, men også de samfundsmæssige og kulturelle behov og udfordringer.
Derudover er Woman et bredere og mere inkluderende begreb end f.eks. Female, som fokuserer meget på det biologiske, hvorimod Woman mere omfavner det hele menneske. Women’s Health inkluderer derfor f.eks. individer, som identificerer sig som kvinder, men ikke nødvendigvis er biologisk født kvinder. Denne gruppe oplever også mange af de sundhedsmæssige udfordringer, som der kommer af at være kvinde i samfundet i dag – et samfund, som i høj grad stadig er indrettet på mandens præmisser (”the default male world”) 👤 (kilde 3).
Female Health er som term en gren af Women’s Health, som fokuserer på de sundhedsmæssige behov og udfordringer, som er unikke ift. den kvindelige biologi, f.eks. menstruation, kvindelig fertilitet, graviditet og menopause. Det er også typisk et af de områder, der mest populært bliver fremhævet. Andre relevante områder er bækkenbundssundhed, seksuel sundhed mv. Fordi termen Female Health typisk associeres alene med reproduktiv sundhed og fokuserer meget på det biologiske aspekt, så mener mange, at begrebet er for snævert ift. at favne de mange aspekter af kvinders sundhed. Derfor er der sket et skifte de seneste år i startup- og innovationsmiljøet, hvor Women’s Health foretrækkes som begreb.
Sidst har vi FemTech (kort for Female Technology), som er en term, der hovedsageligt beskriver en kategori af løsninger inden for Female Health. Med andre ord kan man sige, at det er løsnings-’pendantet’ til termen Female Health. I FemTech skal teknologi-begrebet forstås meget bredt, og termen dækker derfor typisk både over digitale løsninger og innovationer, f.eks. apps og wearables, samt fysiske produkter, såsom medicinsk udstyr og ’simple’ forbrugerprodukter, som adresserer et behov inden for Female Health. De seneste par år er mange gået væk fra at bruge FemTech som et begreb, da det ikke er et pendant til det bredere, mere inklusive Women’s Health begreb. I stedet hører man flere og flere tale om Women’s Health Tech.
Hvorfor er vi først begyndt at tale om Women's Health nu?
Nu har vi jo allerede talt lidt om ”the default male world”, og at verden indtil for nylig har været indrettet meget på mandens præmisser. Jeg vil understrege, at dette på ingen måde skal opfattes som mudderkastning efter mænd – men blot er et faktum. Ja, danske kvinder fik stemmeret i 1915, men det er kun ca. 100 år siden. Det er ikke meget taget i betragtning af, at Europas samfund har været mandsdomineret i i hvert fald 2500 år forinden (kilde 4). Mænd har været opfinderne, investorerne og beslutningstagerne i meget lang tid – og dette resulterer naturligt i, at det kvindelige perspektiv og kvindelige udfordringer i høj grad er blevet overset eller misforstået. Man har generelt taget udgangspunkt i den mandlige biologi, når der skal ske innovation inden for sundhed med den tese, at mænd og kvinder har lignende biologi. Et eksempel er, at det først var i 1993 (🤯!) , at FDA (USA’s fødevare- og lægemiddelmyndighed) tillod at kvinder i den fertile alder deltog i studier, hvor man testede medicin (kilde 5) – hvilket betyder, at der er en kæmpe videnskløft, når det kommer til forståelsen af medicins bivirkninger på kvinder.
Et andet eksempel er, hvis man kigger på PubMed, den største sundhedsvidenskabelige database globalt, hvor studier offentliggøres. Søger man på typiske Women’s Health udfordringer ser man, at det først er i de sidste to årtier, at research inden for disse emner for alvor er taget til. Selvom det er blevet bedre, er der stadig et stykke vej endnu, når man kigger på fordelingen af research. Dette er både i forhold til fokus på Women’s Health emner, og i forhold til at inkludere kvinder i bredere studier. Som et eksempel har et Harvard studie påvist, at 70% af dem som har udfordringer med kroniske smerter er kvinder, men 80 % af research omkring kroniske smerter bliver udført med udgangspunkt i mænd (kilde 6).
Med andre ord er det først for nylig, at vi er begyndt at anerkende og tale om, at kvinder har nogle specifikke biologiske sundhedsmæssige udfordringer – som kræver specifik research og behandling. Samtalen er igangsat af en generel øget opmærksomhed på kvinders rettigheder, illustreret af f.eks. diskussionerne omkring #MeToo, kvindelige ledere (eller mangel på samme), kvinder i STEM og diverse andre emner inden for denne kategori. Internettet og de sociale medier har også spillet en afgørende rolle i at sprede oplysninger og skabe et rum for kvinder, hvor de kan dele erfaringer og søge viden.
Jeg synes personligt, at Birgitte Baadegaard siger det meget godt med ”Lige er ikke det samme som ens” (kilde 7). Ja, kvinder er i dag ligestillet med mænd – men der er mange aspekter i samfundet, som stadig er indrettet efter den mandige ramme. Vi skal have en ny diskussion om ”ligeværd”, f.eks. adgang til lige så meget innovation inden for kvinders specifikke sundhedsudfordringer.
Hvad sker der inden for Women’s Health lige nu inden for startups og innovation? Hvad viser data og research? Hvilke trends ser du?
Der sker heldigvis rigtig meget! Både hvis man kigger på antallet af nye startups (innovationsgraden) og hvor meget kapital, som investeres (kilde 8). FemTech Analytics (åben dataside for FemTech, som giver et godt billede af Women’s Health (kilde 9) viser, at der alene de sidste to år, er sket en ~40% stigning fra ~1300 startups til ~1800 startups. Det er en imponerende stigning, som viser at flere og flere iværksættere er opmærksomme på og ønsker at løse problemer inden for Women’s Health.
Mest modne sub-markeder er Graviditet og Fertilitet
I dag er de største sub-markeder inden for Women’s Health fortsat Graviditet og Fertilitet, som er de klassiske, mest modne Women’s Health markeder. Dette gælder både, hvis man kigger på antallet af start-ups (343 inden for Graviditet og 296 indenfor Fertilitet), samt hvis man kigger på VC funding (980 mUSD rejst inden for Graviditet og 828 mUSD rejst inden for Fertilitet) (kilde 11).
Det er ikke overraskende, at innovation startede med fokus på disse områder, da Graviditet og Fertilitet dækker over de mest iøjnefaldende biologiske forskelle. Samtidig er der store ”pain points” at løse inden for netop disse to områder og demografiske trends, der understreger behovet for innovation. Hvis vi f.eks. tager Fertilitet, så har WHO for nylig estimeret, at 1 ud af 6 personer globalt vil være påvirket af fertilitetsproblemer på et tidspunkt i deres liv (kilde 12). Sidst er problemerne inden for Graviditet og Fertilitet mere anerkendte, end så mange andre kvinde-specifikke problemer.
Første unicorns inden for Women’s Health er en realitet 🦄
Inden for de seneste fem år har de første Women’s Health virksomheder fået unicorn status, og det er også netop inden for Graviditet og Fertilitet, at disse virksomheder hovedsageligt fokuserer. Langt størstedelen kommer fra USA, f.eks. Modern Fertility, Kindbody og Maven, og tilbyder en virtuel klinik oplevelse, som er personaliseret og digitalt tager kvinden i hånden fra start til slut af hendes fertilitetsrejse.
”White-space” sub-markeder med spændende muligheder
Samtidig ser vi et nyt øget fokus på ”white space” sub-markeder inden for Women’s Health, som stadig er i de tidlige udviklingsfaser, når man kigger på antallet af startups og funding. Eksempler på disse sub-markeder er Menopause, Bækkenbundssundhed, Seksuel sundhed og kvinde-specifikke Kroniske Sygdomme (f.eks. PCOS, endometriose mv.). I disse sub-markeder er der mange problemer, som man først for nylig er begyndt at forstå og tale om. Samtidig er der fortsat meget, vi ikke ved, f.eks. omkring Menopause, hvor der stadig bliver lavet utrolig lidt research (set ved PubMed grafen længere oppe i artiklen).
Hos KRING ser vi særligt de modne markeder, dvs. Graviditet og Fertilitet, som interessante grundet den store mængde research, som baner vejen for innovation, samt den store impact som disse områder har rent menneskeligt. Det er markeder, som samfundet, forbrugerne og investorer forstår. Samtidig holder vi tæt øje med ”white space” markederne, især inden for Menopause og kvinde-specifikke Kroniske Sygdomme, da vi tror på, at der meget snart vil komme markant mere research inden for disse områder. Research som vil bane vejen for øget innovation. Derudover er samtalen de seneste to år begyndt at dreje sig hen på disse indtil nu oversete områder i Women’s Health, og vi tror, at det kun er et spørgsmål om tid, før disse ”white-space” markeder vil få samme interesse fra iværksættere og investorer.
Indtil videre relativ simpel teknologi
Fra et rent teknologi-perspektiv kan man sige, at langt de fleste Women’s Health startups i dag anvender relativ simpel teknologi i deres løsninger. De fleste unicorns, f.eks. hvis vi tager de tidligere nævnte Modern Fertility, Kindbody og Maven, anvender en simpel digital platform til at skabe en bedre kundeoplevelse. Dette er typisk kombineret med et community-element og et uddannelseselement.
Selvfølgelig er der også ekstremt teknologiske virksomheder, som anvender avanceret AI eller skaber en helt ny teknologi, f.eks. Phexxi, som har skabt en ny slags prævention i form af en vaginal gel uden hormoner. Men siden innovationsgraden tidligere har været så lav, kan man i dag komme langt med simple teknologier inden for Women’s Health.
Hvor meget funding går til denne “nye” kategori?
Når man kigger på investeringssiden, så har Women’s Health oplevet markant fremgang. Det viser blandt andet en ny analyse fra Silicon Valley Bank, som viser, at investeringer i Women’s Health sektoren slog rekord sidste år med 1.34 milliarder USD dollars. Til sammenligning blev der i 2018 investeret 288 millioner USD, hvilket betyder at der er sket en stigning på 365% frem til 2022 (kilde 13).
Så kort fortalt – både antallet af nye startups og funding oplever stor vækst disse år. Der er selvfølgelig tale om en vekselvirkning, hvor begge positivt forstærker hinanden. Vores view hos KRING er, at vi kun har set starten på udviklingen i Women’s Health markedet, hvor væksten vil accelerere yderligere fremadrettet. Dette skyldes den lave baseline af innovation, de mange problemer som stadig skal løses, og den resulterende ”catching up” effekt. Med andre ord - timingen er ”just right”, hvis man overvejer at gå ind på dette marked – både som iværksætter og som investor.
Hvad skal man kigge efter som investor inden for Women's Health?
De klassiske investeringsovervejelser er også relevante for Women’s Health, f.eks. om det er et stærkt team, en skalerbar forretningsmodel og et stort markedspotentiale. For at blive skarpere på ens Women’s Health investeringsstrategi, kan man derudover gøre sig følgende overvejelser:
Sub-marked: Hvilket Women’s Health sub-marked tror jeg på kommercielt? Hvor ligger min personlige interesse?
Forretningselementer: Indeholder investeringscasen nogle af de forretningselementer, som har vist sig særligt interessante inden for Women’s Health?
Lad os gå i dybden med disse to punkter nedenfor.
Personlige overvejelser ift. sub-markeder
Man bør reflektere over, hvilke sub-markeder man finder mest interessante. Hvilket markeder tror du på, har det største fremtidsperspektiv? Hvilket markeder ligger din personlige interesse inden for?
De mere modne sub-markeder, Graviditet, Fertilitet og Menstruel Sundhed, vil selvfølgelig være interessante for mange investorer, da de er størst og har høj vækst. Størstedelen af unicorns inden for Women’s Health kommer herfra og er for VCs et bevis på markedernes potentiale. Konkurrencen er dog hårdere på disse markeder og kravet til innovation er højere for at få relevans som startup.
”White-space” sub-markederne som blandt andet dækker over Menopause, Kvinde-specifikke Kroniske Sygdomme, Seksuel Sundhed og Bækkenbundssundhed, har mindre konkurrence og lavere innovationsgrad. Startups i disse markeder står over for en større udfordring, når det kommer til uddannelse og bevidsthedsskabelse af de problemer, som de forsøger at løse. En anden udfordring er mangel på research, som skal underbygge virksomheder inden for disse sub-markeder. Det er risikabelt at bygge en virksomhed, hvis der ikke er solid videnskab til at understøtte løsningen.
Generaliserende kan man sige, at Graviditet, Fertilitet og Menstruel Sundhed (de modne sub-markeder) er ”safe bets” hvor ”white-space” sub-markederne kommer med højere risiko og større potentiel upside. Hvis virksomheden rammer plet og markedet modnes, vil man kunne høste gevinsten som first-mover.
Interessante forretningselementer at holde øje med
Stikker vi et spadestik dybere end sub-markeder, kan vi se på forretningselementer som går igen ved succesfulde Women’s Health virksomheder. Vores markedsanalyse hos KRING viser, at en række elementer går igen ved de fleste succesfulde Women’s Healths virksomheder:
God digital løsning: Digitale platforme og løsninger går igen på tværs af markeder – og Women’s Health er ingen undtagelse. Mange succesfulde Women’s Health virksomheder bygger på en digital platform, som tillader skalerbarhed, brugervenlighed, lavere omkostninger og dataindsamling.
Personaliseret oplevelse: Kvinder i dag forventer sundhedsløsninger som er personaliseret til deres unikke situation og behov, bestemt af deres genetik, miljø og livsstil, livssituation mv. Det er denne personaliseret approach, drevet af øget bevidsthed omkring sundhed, øget tilgængelighed af information samt større fokus på forebyggelse af kroniske sygdomme, som de nævnte unicorns (i Part I) Modern Fertility, Kindbody og Maven har succes med.
Uddannelse for at nedbryde tabu: De fleste succesfulde Women’s Health virksomheder har inkorporeret et betydeligt uddannelseselement i deres løsninger for at styrke kvinder i deres selvforståelse og beslutningstagning. Det har været nødvendigt, da det først er for nylig, at vi er begyndt at tale om kvinde-specifik sundhed og derved nedbryde de tabuer, som der har hersket omkring kvindekroppen og kvinde-specifikke sundhedsudfordringer i århundreder. Det gælder alt fra menstruation, kvinders seksuelle sundhed og nydelse, fertilitetsudfordringer og menopause.
Fællesskab via community: Løsninger der tilbyder et ’community’, hvor kvinder kan stille spørgsmål, sparre og finde fællesskab omkring forskellige kvinde-specifikke sundhedsudfordringer, har en række fordele sammenlignet med dem, som ’bare’ tilbyder et produkt. Communities bidrager til vidensdeling og øget mental sundhed for de kvinder, som er en del af fællesskabet. Mange succesfulde Women’s Health virksomheder har derfor inkorporeret et digitalt community-element, som udover ovenstående fordele er en god metode til at tiltrække nye kunder samt fastholde de nuværende kunder.
One-stop-shop (integreret kunderejse): Kvinders sundhedsbehov er ikke kun unikt ift. andre kvinder, det er også unikt ift. hvor de er i deres liv; på et tidspunkt vil det være menstruationsudfordringer der fylder, derefter fertilitet og til sidst menopause (med en masse mulige ting derimellem). Hvis man som virksomhed kan lykkedes med at lave en integreret ’one-stop-shop’ løsning, der er relevant for kvinder igennem hele deres livsbane, med løsninger fra f.eks. fertilitet til menopause, så har man udvidet sit markedssegment og styrket sin kundefastholdelse betydeligt (et eksempel på en virksomhed som er lykkedes med dette er unicorn Maven). Mange Women’s Health virksomheder har som langsigtet mål at blive en platform som tilbyder denne integrerede kunderejse, men starter typisk med fokus på et enkelt sub-marked.
At gøre sig ovenstående overvejelser omkring hvilke sub-markeder og forretningselementer man særligt tror på, er en god start, hvis man som investor er ny til Women’s Health markedet.
Hvor kan man være en first-mover inden for denne investeringskategori? Hvillke områder inden for Women's Health er endnu ikke blevet crowded, men har stort potentiale?
Menopause, Kvinde-specifikke Kroniske Sygdomme og Seksuel Sundhed er alle interessante ”white-space” sub-markeder med stort potentiale. Lad os gå i dybden med hvorfor:
Menopause er et interessant sub-marked, da alle kvinder bruger en tredjedel af deres liv i peri-menopause og postmenopause, et livsstadie som ofte giver anledning til nogle andre fysiske og mentale udfordringer, end kvinder ellers er vant til. Opmærksomheden på menopause og de tilhørende symptomer er steget signifikant den seneste tid. Samtidig er research inden for menopause stigende, men stadig i sin spæde start. Der er derfor mange problemer at løse, som vil kunne gøre en forskel for kvinder i dette livsstadie. Hvis man kigger på kvinder i dette livsstadie som kundesegment, så er de ofte ressourcestærke og har en høj ’willingess to pay’ (kilde 14). Hos KRING tror vi på, at de Menopause startups som lykkedes med en ’360-degrees’ personaliseret approach med vægt på kost og livsstil, kommer til at være vinderne på den lange bane.
Kvinde-specifikke Kroniske Sygdomme, som dækker over diagnoser såsom PCOS og Endometriose, er også et interessant sub-marked. Hvis man tager PCOS og Endometriose som eksempler, så er det værd at huske på, at disse paraply-diagnoser er meget brede, og dækker over komplicerede biologiske ubalancer, som kan manifestere sig på mange måder og med forskellige sværhedsgrader. Og det er netop en af udfordringer ved de Kvinde-specifikke Kroniske Sygdomme – de er ekstremt komplicerede, og vi ved faktisk ikke særligt meget om dem grundet mangel på research. Som et eksempel tager det mellem 7 – 10 år at blive diagnosticeret med Endometriose (kilde 15). Symptomerne går ud over kvinders livskvalitet og fertilitet, og der er dermed væsentlige problemer at løse inden for Kvinde-specifikke Kroniske Sygdomme. Hvis en virksomhed formår at finde en løsning, der gør en reel forskel for disse kvinder, så er potentialet stort.
Sidst vil jeg fremhæve det mest tabubelagte sub-marked der er inden for Women’s Health; Seksuel Sundhed. Kvinder higer efter viden og uddannelse inden for emnet, da kvinders seksuelle sundhed og nydelse fortsat er noget, som vi taler meget lidt om. Dette illustreres blandt andet af den medvind som virksomheden OMGYES, en digital orgasme-uddannelsesplatform understøttet af research, har oplevet. Udover viden søger kvinder også mere feminine universer inden for seksuel sundhed og nydelse, da det er et sub-marked, hvor det kvindelige perspektiv i høj grad har manglet indtil nu. Alt tyder på, at efterspørgslen efter information og innovative løsninger rettet mod kvinder kun vil stige i fremtiden.
Hvilke udfordringer er der for sektoren?
Der er ingen tvivl om, at Women’s Health markedet er i medvind. Samtidig står markedet fortsat overfor en række udfordringer, som både påvirker markedets succes i fremtiden og den overordnede sundhed og trivsel for kvinder i samfundet. Disse udfordringer omhandler især investering, research og manglende uddannelse (grundet tabu).
Mangel på investering: Women’s Health startups ser manglen på investering som den største udfordring i markedet (kilde 16). ~70% af Women’s Health virksomheder har mindst en kvindelig founder - et imponerende tal sammenlignet med normalen på ~20% for nye virksomheder (kilde 17). Samtidig er det kun 2% af VC funding som går til kvindelige founders (kilde 18) og denne dynamik forklarer en del af manglen på investering i Women’s Health. Indtil for nylig var investeringer i startups en ’Boys’ Club’, og i dag er det fortsat kun mellem 5-15% af angel og VC investorer, som er kvinder. Dette er et problem, da det kan være svært for mænd at forstå og relatere til de problemer, som Women’s Health startups forsøger at løse. Udviklingen går dog i den rigtige retning; både med mænd, som anerkender problemerne inden for Women’s Health, og med antallet af kvindelige investorer (støttet af initiativer som f.eks. Angella Invest 😉).
Research udfordringer: Innovation er drevet af research, og hvis der er mangel på research, så er det en udfordring for et marked. Som beskrevet tidligere (se part I), så har man generelt taget udgangspunkt i den mandlige biologi, når der skal ske innovation inden for sundhed med den tese, at mænd og kvinder har lignende biologi. Samtidig er det først i de sidste to årtier, at research inden for Women’s Health for alvor er taget til. Dette betyder, at der er mangel på viden inden for næsten alle kvinde-specifikke emner, f.eks. kvindelige hormoner, menstruation, menopause og kvinde-specifikke kroniske sygdomme. Dette påvirker de startups, som forsøger at løse problemer inden for emnerne, da de har brug for evidens bag deres løsninger. Selvom der er sket fremgang inden for relevant research, er der stadig et stykke vej endnu. Både i forhold til at researche endnu mere i kvinde-specifikke emner, men også i forhold til at inkludere kvinder i studier og tage højde for de biologiske forskelle i analyserne. I dag er det kun en tredjedel af de studier, som inkluderer begge køn, som tager højde for de biologiske forskelle (kilde 19).
Manglende uddannelse: De fleste emner inden for Women’s Health er fortsat tabubelagte, f.eks. menstruation, fertilitet, menopause og seksuel sundhed. Dette skyldes mangel på uddannelse og åben dialog, hvilket resulterer i usikkerhed og mytefortællinger – både for kvinder og mænd. Hvis vi opfatter disse emner og eventuelle problemer som skamfulde eller pinlige, så taler vi ikke om det. Især ikke med vores venner og familie, men måske heller ikke med vores læge. Igennem generationer har kvinder ubevidst tillært sig skam omkring kvinde-specifikke emner og har samtidig normaliseret symptomer, som burde få opmærksomhed. Slemme menstruationssmerter eller menopause symptomer er eksempler, som er blevet normaliseret for kvinder igennem generationer. Hvis kvinder reelt har et problem, men enten ikke tør tale om det eller har normaliseret det, så er det langt sværere for en virksomhed at løse problemet. I dag ligger en stor del af uddannelsesbyrden, nedbrydningen af tabuer og den åbne dialog på de startups, der opererer inden for Women’s Health, hvilket tager tid og ressourcer.
Det er en samfundsopgave at løfte disse udfordringer inden for Women’s Health og alle har en rolle at spille; politikere, forskere, uddannelsesinstitutioner, investorer, start-ups – og du og jeg 🙋♀️
Har du tips til nogle ressourcer, hvor man kan blive klogere?
Hvis du er investor og medlem af Angella Invest, så skal du selvfølgelig melde dig ind i Angella Invests Women’s Health gruppe (den har kick-off d. 28. nov 2023 - se event her) 😉
Hvis du er start-up eller anden aktør, så kan jeg anbefale nedenstående ressourcer og kilder i forhold til at holde sig opdateret på Women’s Health markedet. Derudover kan du holde øje med relevante Women’s Health events, som afholdes af forskellige aktører. Vi er mange, som brænder for Women’s Health og som gerne vil i kontakt med ligesindede 🤩
Ressourcer til at lære mere:
FemTech Insider (ugentligt nyhedsbrev): https://femtechinsider.com
FemTech Analytics (udgiver årlige rapporter og opdaterer løbende deres industry overview): https://www.femtech.health/open-access-analytics
Silicon Valley Bank, Healthcare Investments & Exits Mid-Year 2023 rapport (læs Women’s Health section): https://www.svb.com/globalassets/trendsandinsights/reports/healthcare/2023/mid-year/healthcare-investments-and-exits-mid-year-2023.pdfBCG, Investing in the Next Generation of Women’s Health, 2023: https://www.bcg.com/publications/2023/investing-in-future-of-womens-health
McKinsey, The Dawn of the FemTech Revolution, 2022:https://www.mckinsey.com/industries/healthcare/our-insights/the-dawn-of-the-femtech-revolution
Tak fordi du læste med 🤩
Kilder:
https://evidence.nihr.ac.uk/collection/womens-health-why-women-feel-unheard/, https://www.northwell.edu/katz-institute-for-womens-health/articles/gaslighting-in-womens-health
https://www.weforum.org/agenda/2022/07/what-is-the-pink-tax-and-how-does-it-hinder-women/
https://www.weforum.org/agenda/2018/08/why-male-is-our-default-gender
Formentlig langt længere tid, men hvis man nu tager udgangspunkt i samfundsstrukturen i det gamle Rom.
Det skal siges, at data omkring Women’s Health altid vil variere lidt, da det afhænger af, hvordan den valgte kilde anskuer markedet
https://www.femtech.health/open-access-analytics, https://www.svb.com/globalassets/trendsandinsights/reports/healthcare/2023/mid-year/healthcare-investments-and-exits-mid-year-2023.pdf
https://www.who.int/news/item/04-04-2023-1-in-6-people-globally-affected-by-infertility
KRING analyse
https://www.endometriosis-uk.org/it-takes-average-75-years-get-diagnosis-endometriosis-it- shouldnt + https://www.yalemedicine.org/conditions/endometriosis
KRING analyse
https://www.mckinsey.com/industries/healthcare/our-insights/the-dawn-of-the-femtech- revolution
Women and Biometrics: Harnessing the Potential of Gender-Specific Health & Wellness Data, Evie, 2023
Comments